Pages

Wednesday, July 2, 2014

Symposium i Hulsig, Jylland: Navn og navnebærer (Name and name bearer)

http://manu9.manufrog.com/~nornaorg/?q=content/symposium45


Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet, inviterer til NORNAs 45. symposium: Navn og navnebærer på Hotel Skagen Strand i Hulsig 1.–4. oktober 2014







Første rundsendelse
Relationen mellem navn og navnebærer er langt fra entydig. Denotatum kan ændre sig, folkeety­mo­­logiske sagn kan omtyde navneformen og sociale faktorer og stereotyper kan knytte an til navnet. Den samme person kan identificere sig ved forskellige navne i forskellige miljøer, ligesom stednavne kan blive båret til andre lokaliteter end hvorfra de oprindelig udsprang. Temaet ”navn og navnebærer” skal forstås bredt og inviterer til foredrag inden for stednavne, personnavne og øvrige navne. Indgangsvinkler kunne eksempelvis være hvilke processer, der er på færde i relationen mellem navn og navnebærer, lokalitetsbegrebet, sprog versus den fysiske verden og meget mere. Med dette symposium genoplives en gammel diskussion, der aldrig mister sin relevans eller aktualitet for navneforskningen.
Symposiet foregår med start onsdag den 1. oktober og hjemrejse lørdag den 4. oktober 2014 på Skagen i det nordlige Jylland på hotel Skagen Strand (http://www.skagenstrand.dk/). Foreløbig pris per deltager er 4.800 DKK,* hvilket inkluderer overnatning i et feriehus af to enkeltværelser med fælles bad og toilet. Ønskes separat indkvartering i eget hus med eget bad beregnes et ekstra tillæg på 270 kr. Dertil indgår helpension fra aftensmad onsdag den 1. oktober til brunch lørdag formiddag den 4. oktober. Udgiften dækker også ekskursion fredag den 3. oktober, samt festmiddag om aftenen.


Foreløbig tilmelding med titel på evt. foredrag sendes inden 1. december 2013 til Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (jggj@hum.ku.dk), Birgit Eggert (beggert@hum.ku.dk) eller Line Sandst (sandst@hum.ku.dk) ved Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. Vi appellerer til, at I tilmelder jer inden denne dato, da vi dermed kan søge relevante fonde og legater med henblik på at sænke deltagerafgiften. Har I spørgsmål besvares de ligeledes af ovenstående personer.
Vel mødt på Skagen i oktober 2014!
Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Birgit Eggert og Line Sandst
* Den lidt høje deltagerpris skyldes først og fremmest nyligt ændrede danske momsregler for universitetsafholdte konferencer. Det er vort håb at vi dels gennem lempelser af disse reglers håndhævelse og gennem eksternt ansøgte støttemidler til symposiets afholdelse kan reducere det endelige deltagergebyr.


No comments:

Post a Comment