Bent Jørgensens æresseminar på Navneforskning

NORNA

Bent Jørgensens æresseminar 29/9-2017 på Navneforskning, Københavns Universitet

Dr.phil. Bent Jørgensen gik på pension med udgangen af februar 2017, og for at markere hans store indsats for dansk navneforskning, ønsker de tidligere kolleger fra Afdeling for Navneforskning at ære ham med dette seminar.

Alle interesserede er velkomne, men af hensyn til kaffebestilling o.a. bedes man tilmelde sig via mail til Peder Gammeltoft, gammelt@hum.ku.dk.

Program

• 10.30-10.40 Peder Gammeltoft: Velkommen
• 10.40-11.15 Johnny GG Jakobsen: Nationale stednavneudgivelser i nordisk regi
• 11.15-11.50 Line Sandst: Ordenssansen og de hvide myrer i den sorte tue
• 11.50-12.25 Birgit Eggert: Løkken og en dronning i nord - Om stednavneforklaringer i den nye Trap Danmark
• 12.30-13.30 Frokost
• 13.30-14.05 Christian Munk: Nyere reciprokeringer ved hjælp af andre stednavne
• 14.05-14.40 Rikke Steenholt Olesen: Rørvigbondens horisont - Mark- og naturnavne i Rørvig Sogn
• 14.40-15.10 Kaffepause
• 15.10-15.45 Michael Lerche Nielsen: Gi' et nummer! – Bent Jørgensen som formidler
• 15.45-15.55 Bent Jørgensen: Slutreplik
• 16.00-17.30 Reception

Resumeer af foredrag

Nationale stednavneudgivelser i nordisk perspektiv

Johnny GG Jakobsen

Bent Jørgensen er den danske navneforsker der har udgivet flest bind i serien Danmarks Stednavne.

Herudover har han også stået for 'oplæringen' af alle nye navneforskere de seneste 15-20 år. Ingen er som ham indsat i Danmarks Stednavnes opbygning og udformning, og han har videreført en snart hundrede år gammel tradition for udgivelse af danske stednavne på bedste vis. Danmarks Stednavne minder på mange måder om de andre nordiske stednavneudgivelser – men på hvilke måder er de egentlig sammenlignelige, og på hvilke adskiller de sig fra hinanden? Det vil dette foredrag forsøge at belyse.

Ordenssansen og de hvide myrer i den sorte tue

Line Sandst

Bent Jørgensen er den forsker på dansk jord, der har undersøgt gruppenavngivning som urban navngivningsstrategi mest indgående. I dag (2017) er gruppenavngivning den hyppigst anvendte navngivningsstrategi, når gaderne i et nyt kvarter eller område skal navngives. Jørgensens forskning gjorde det muligt, at jeg kunne undersøge fænomenet fra nye vinkler i min ph.d.-afhandling fra 2016.

I vor tids ekspanderende storbyer opstår behovet for "det afgrænsede", et ønske om at reducere i skala, og det er disse afgrænsede sproglige enklaver – og alt det, der bryder – dette foredrag vil handle om. Et foredrag, som på mange måder skylder en stor tak til Bent Jørgensen.

Løkken og en dronning i nord – Om stednavneforklaringer i den nye Trap Danmark

Birgit Eggert

I den 6. udgave af Trap Danmark som er under udgivelse i disse år, har stednavnene fået en mere fremtrædende plads end de har haft i de tidligere udgaver. De vigtigste byers navne bliver præsenteret med eksempler på navnets overlevering, og betydningen forklares. Jeg står for navnebehandlingerne fra Nordjylland, som er et område der endnu ikke er udgivet i Danmarks Stednavne, og derfor har det været en udfordring at få hold på kildeformerne.

Bent Jørgensen er fagkonsulent for Trap Danmark og har kvalitetstjekket alle navneartiklerne, ligesom han har øst af sin store viden når jeg er stødt på forhindringer undervejs. Gennem de seneste år har jeg desuden arbejdet med Læsøs stednavne til et bind i Danmark Stednavne, og også her har Bent spillet en central rolle som vejleder, idémager og problemknuser. Dette arbejde har naturligvis lettet skrivningen om de læsøske navne til Trap Danmark. I foredraget præsenteres eksempler på de problemstillinger jeg er stødt på i arbejdet med stednavne i Nordjylland og på Læsø.

Nyere reciprokeringer ved hjælp af andre stednavne

Christian Munk

Med udgangspunkt i Bent Jørgensens disputats fra 1977 Reciprokering. Studier i indbyrdes afhængighed mellem ældre danske bebyggelsesnavne har min specialeafhandling fokuseret på reciprokering ved hjælp af nærliggende stednavne. Samtidig medtages også nyere stednavne, som først har belæg efter Matrikel 1688. De kilder, som har flest eksempler af denne type, viste sig at være dokumentation af jernbanestationer og postnumre. Der er kommet en del flere af denne type reciprokeringer i nyere tid i takt med udviklingen af landsdækkende infrastruktur. Funktionen af disse reciprokeringer er altså at entydiggøre et stednavn for at sikre, at post og passagerer ender de rigtige steder. Man kan diskutere, om det også giver en styrket lokal identitet i områder med mange reciprokeringer som for eksempel Thy.

Rørvigbondens horisont – Mark- og naturnavne i Rørvig Sogn

Rikke Steenholt Olesen

Mark- og naturnavne hvis skriftformer alene er overleveret efter middelalderen, falder almindeligvis uden for udgivelsen Danmarks Stednavne. I arbejdet med udgivelsen af Ods Herreds Stednavne er strategien således også alene at medtage de middelalderligt overleverede mark- og naturnavne, men øvrige mark- og naturnavne kan og bør naturligvis udnyttes.

Her kan potentielt være information at hente om fortidens samfundsforhold, selvom navne på en landsbys jord først og fremmest udgør "et udtryk for den lokale befolknings nærhorisont", som Bent Jørgensen har formuleret det engang.

I Rørvig lever en ret så stærk interesse for lokalhistorien. I den sammenhæng har stednavne været fremført som evidens for teser om forhistorisk aktivitet med støtte i Svend Aakjærs påstande. Marknavnene Borreholme og Borreholms Ager i Nakke er eksempelvis tolket som udtryk for tilstedeværelsen af en borg, og marknavnet Morbjerg, tillige med vanddragsnavnet Hov, er tolket som udtryk for hedensk kultdyrkelse.

I forbindelse med Rørvig Naturfredningsforenings 75-års jubilæum blev et større og lødigt jubilæumsværk udgivet i 2001. Dette blev siden anmeldt i Fortid og Nutid. Anmelderen roste særligt Per Grau Møller og Peter Korsgaards artikel Rørvig fortalt gennem sø- og landkort. Med reference til artiklens kort over arealanvendelse og bonitet omkring år 1800 perspektiveredes med følgende udsagn: "Sådanne kort vil sammen med en analyse af marknavnene i en lokalhistorisk fremstilling kunne give en dybere forståelse af landsbyfællesskabet". Den udfordring tages delvis op i foredraget, hvor områdets mark- og naturnavne præsenteres, og deres anvendelsesmuligheder diskuteres.

Gi' et nummer! – Bent Jørgensen som formidler

Michael Lerche Nielsen

Livet er andet end telefonpæle og sporvognsremiser – og dog. Ser man på Bent Jørgensen som faglig formidler, opdager man en langt bredere palet af punktnedslag og i visse tilfælde tæppebombning af den nordiske filologi. Foredraget vil i en uformel form give eksempler på traditionelle og nye veje, Bent har betrådt. I nogle tilfælde som skinnelægger, i andre tilfælde som motorvogn eller bivogn, men altid på sporet.